Lindegaard: United-spilletid er ikke imponerende
Fodboldmålmanden Anders Lindegaard ser ud til at være havnet permanent på bænken hos Manchester United, hvor spanieren David De Gea er manager Alex Fergusons førstevalg i målet.
Danskeren erkender, at det langt fra er optimalt, at han kun har spillet én kamp siden december.
- Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er imponerende, men i en tid som denne handler det om at se tingene i et større perspektiv, skriver Anders Lindegaard i sin blog hos spillefirmaet Betfair.
- Vi lever i en mig-verden, hvor individet er universets omdrejningspunkt, men uanset hvordan man vender og drejer det, kommer man ikke uden om, at fodbold er en holdsport.
- David har spillet godt siden december, og holdet ligger i skrivende stund til at levere en historisk god sæson. På den baggrund er der en meget opløftende og en mindre side af hele situationen, skriver Lindegaard.
Danskeren, som for nylig var droppet til Danmarks VM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet og Bulgarien, forsøger at holde sig klar, hvis han uventet skulle få chancen hos Premier Leagues suveræne førerhold.
- Jeg er ikke jubelidiot - jeg er med på, at min situation ikke er det ultimative drømmescenarie. Men jeg gør mit allerbedste for hver dag at holde mig så skarp som mulig både for min egen og for holdets skyld.
- Når jeg en dag spiller igen, vil det være utilgiveligt ikke at have forberedt sig så godt som muligt, skriver Anders Lindegaard.
Danskeren spillede senest for Manchester United, da klubben i januar vandt 1-0 over West Ham i FA Cuppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker