Lindegaard: Vi er nødt til at forblive skarpe
Med et forspring på 15 point er Manchester United meget tæt på at vinde det engelske mesterskab. Alligevel advarer klubbens reservemålmand Anders Lindegaard om at tage for let på tingene.
- Vi er inde i en afgørende periode af sæsonen, og vi er nødt til at forblive skarpe, siger Lindegaard ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det er meget vigtigt, at vi ikke kigger på tabellen lige nu. Folk udefra vil sige, at vi har sat os selv i en komfortabel situation, men det er vigtigt at tage det kamp for kamp, så vi ikke slapper af, siger danskeren.
Manchester City er nummer to i Premier League, men de forsvarende engelske mestre halser hele 15 point efter United, som har 74 point efter 29 kampe. De to tophold mangler at spille ni kampe.
- Selvfølgelig er det en god position at være i, men det er noget, vi ikke må tænke på. Man kan mærke det på holdet i øjeblikket, især hos de mere erfarne spillere, at vi nærmer os den sidste del af sæsonen, hvor alle medaljerne bliver uddelt.
- Man kan virkelig mærke det hos de spillere, som har prøvet det før, som Rio Ferdinand, Ryan Giggs, Paul Scholes og Nemanja Vidic. De er meget målrettede, og dette er meget vigtigt for dem, siger Lindegaard.
- De yngre og mindre rutinerede spillere ser på dem og lader dem lede os i den rigtige retning, og de minder os hver dag om ikke at slappe af, at forblive skarpe og blive ved med at køre på, forklarer Lindegaard.
United gæster lørdag hårdt kæmpende Sunderland, som kæmper for at komme væk fra bundstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker