Lindegaard vogter Uniteds mål i Durban
Landsholdsmålmanden Anders Lindegaard får nu endnu en chance for at vise sig frem for Manchester Uniteds trænerteam.
Således peger manager Alex Ferguson på danskeren til holdets første træningskamp, der spilles onsdag i Durban i Sydafrika mod holdet AmaZulu.
- Prioriteten er at få de erfarne spillere i form, men også at bruge unge spillere i alle kampe. Det er sandsynligt, at Kagawa starter sammen med Chicharito, siger manager Alex Ferguson til klubbens hjemmeside.
- Michael Carrick, Rio Ferdinand og Paul Scholes spiller. Det samme gør Anders Lindegaard, Lingard samt Brady på venstre back. Antonio Valencia kommer også til at spille, siger han.
Jesse Lingard er en ung offensivspiller, mens Robbie Brady ses som et alternativ til Patrice Evra i den kommende sæson.
Den danske målmand er med al sandsynlighed fortsat nummer to i Uniteds mål, men får chancen, da det normale førstevalg, David De Gea, rejser til OL i London for at repræsentere det spanske landshold.
På Premier League-klubbens træningstur skal holdet forbi Sydafrika, Kina, Norge, Sverige og Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker