Det kommer i dén grad bag på fodboldlandstræner Morten Olsen, at målmanden Anders Lindegaard skal opereres i knæet på torsdag.
- Det ved jeg ikke noget om. Så havde vi ikke udtaget ham, siger Morten Olsen til sporten.tv2.dk.
Tirsdag aften meddelte Anders Lindegaards klub, Manchester United, at målmanden skal opereres i knæet på torsdag og er ude i fem uger.
Tidligere tirsdag var Anders Lindegaard blandt de spillere, som Morten Olsen udtog til den vigtige EM-kvalifikationskamp i Norge den 26. marts.
Morten Olsen havde ikke haft personlig kontakt med Anders Lindegaard inden udtagelsen.
- Nu er det ikke sådan, at vi ringer til alle spillerne, når vi udtager dem. Men det er ikke så lang tid siden, at Lars Høgh (landsholdets målmandstræner) havde forbindelse til alle vores målmænd af samme årsag. Der var i hvert fald ingen operation på trapperne, siger Morten Olsen.
- Jeg kender ikke noget til det, så jeg kan egentlig ikke sige så meget om det. Det er nyt for mig, siger landstræneren.
Morten Olsen vil nu tage kontakt til Anders Lindegaard for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.
Ifølge Manchester United er Dansk Boldspil-Union dog blevet informeret om målmandens operation.
- De er informeret. De er blevet ringet op af vores læge, siger Manchester Uniteds presseofficer, Karen Shotbolt. /ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker