Line Kjærsfeldt dukker ond ånd og når finale i Indien
Line Kjærsfeldt har endnu sin første sejr på BWF World Tour til gode. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
For anden gang på en måned er Line Kjærsfeldt klar til en finale på BWF World Tour.
Den danske badmintonspiller Line Kjærsfeldt spillede sig lørdag i finalen ved Syed Modi International, der afvikles i indiske Lucknow.
14-21, 21-17, 21-16 vandt den 29-årige dansker over Hsu Wen-chi fra Taiwan.
Det er anden gang på en måned, at Kjærsfeldt når en finale på BWF World Tour. I november tabte hun finalen i Hylo Open i Tyskland.
I det hele taget har Kjærsfeldt endnu ikke vundet en turnering på BWF World Tour trods fire tidligere finaler.
Modstanderen i søndagens finale bliver Nozomi Okuhara, som Kjærsfeldt tidligere har tabt samtlige sine seks kampe mod.
Okuhara er useedet i turneringen, men det snyder en del. Den 28-årige japaner har tidligere vundet VM i 2017, All England i 2021, og i 2019 var hun oppe som nummer et på verdensranglisten.
Kjærsfeldt kan måske finde lidt opmuntring i, at hun heller ikke havde nogen prangende statistisk mod Hsu Wen-chi.
To gange tidligere havde Kjærsfeldt mødt spilleren fra Taiwan - begge gange i finaler på niveauet under BWF World Tour - og begge gange var det endt med nederlag.
Lørdag begyndte det også skidt i første sæt, hvor Kjærsfeldt havde svært ved dæmme op for modstanderens passive spillestil.
Danskeren fik dog justeret sit spil og skruet ned for fejlene, hvorfor hun med stor tålmodighed og koncentration kørte sejren hjem.
Også den danske herredouble med Frederik Søgaard og Rasmus Kjær nåede frem til semifinalerne i Lucknow. Her blev det dog til et nederlag i tre sæt til et par fra Japan.
Turneringen i Indien er en Super 300-turnering, hvilket er det fjerdehøjeste niveau på BWF World Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker