Line Vedel imponerer med fjerdeplads i USA
Line Vedel blev mere og mere tryg ved Lake Merced Golf Club, som weekenden skred frem. Den danske golfspiller endte som delt nummer fire ved Swinging Skirts LPGA Classic i San Francisco.
Det må siges at være et fremragende resultat af Line Vedel, som imponerede ved at gå søndagens sidste runde i tre slag under banens par. Samlet endte hun i seks slag under par.
Og det gik bedre og bedre, jo flere dage der gik med at spille på de svære baner i Californien i USA. Torsdag præsterede hun en stabil runde i 72 slag, fredag i 71, lørdag i 70 og søndag i kun 69 slag.
Line Vedel lavede birdies tre gange i løbet af søndagens runde, og resten af hullerne gik hun fejlfrit i par, så det var mere end godkendt.
Turneringen blev vundet af australieren Lydia Ko, som samlet var seks slag bedre end Line Vedel. Amerikaneren Stacy Lewis blev nummer to - et enkelt slag efter Lydia Ko.
Line Vedel kan se frem til at modtage 75.365 dollar (407.000 kroner) for placeringen som nummer fire, som hun delte med to andre spillere, der fik samme præmiesum.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet