Havde det ikke været for en dårligt placeret linjedommer med lidt for stærk tro på egen dømmekraft, var kampen mellem Sunderland og Liverpool næppe endt 2-0 til Kenny Dalglishs drenge.
I hvert fald kom udeholdet med Daniel Agger i startopstillingen først ind i kampen, da Jay Spearing blev fældet på kanten af feltet.
Dommeren markerede korrekt for frispark, men fra sin position langt fra hændelsen pegede linjedommeren på straffespark.
Det fik dommeren til at ændre mening, og så stod det 1-0 efter sikker scoring af Liverpools topscorer Dirk Kuyt.
Sunderland var ellers kommet godt i gang, og det ændrede Liverpools scoring ikke på for hjemmeholdet, som fik støtte af taktfaste råb fra tilskuerne på Stadium of Light.
To tidlige skader gjorde det imidlertid svært for Sunderland-manager Steve Bruce, som derfor havde brugt to udskiftninger, allerede inden der var spillet en halv time.
I en kamp, hvor der generelt blev sparet på flotte detaljer og store chancer, stod Liverpools nyindkøb Luis Suárez for en enestående solotur.
Efter 77 minutter fik uruguayeren Suarez bolden ved baglinjen, og her snød han både forsvar og Sunderland-målmand Mignolet ved at skyde bolden hårdt i mål fra en spids vinkel.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet