Lionel Messi er i uvished om comeback-dato
Verdens bedste fodboldspiller de seneste fire år, Lionel Messi, blev for 10 dage siden skadet i en ligakamp.
Hans klub, FC Barcelona, meldte ham ude i seks til otte uger, og tiden efter skaden har ikke gjort argentineren klogere på, hvornår han vender tilbage.
- Jeg gør fremskridt og har det bedre, men det er ikke muligt at sige, hvornår jeg er klar nok til at spille.
- Mit mål er at komme tilbage og nyde at spille igen, siger Lionel Messi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den 26-årige argentiner blev onsdag tildelt den såkaldte Golden Shoe-hæder som den bedste målskytte i europæisk fodbold i sidste sæson.
Her scorede Lionel Messi 46 ligamål for FC Barcelona.
- Jeg er virkelig glad, det er en smuk pris. Det er en anerkendelse af hele FC Barcelonas hold, og alt hvad klubben har gjort i løbet af året, siger han.
Det er tredje gang, at argentineren modtager prisen, hvilket er rekord.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde