Lionel Messi er tilbage i PSG-trup før City-brag
Lionel Messi ser ud til at komme i aktion for PSG i tirsdagens opgør hjemme mod Manchester City i Champions League. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Den argentinske angriber Lionel Messi er med i truppen hos Paris Saint-Germain, der møder Manchester City.
Det var tvivlsomt, om Lionel Messi blev klar til Paris Saint-Germains Champions League-kamp hjemme mod Manchester City tirsdag aften.
Men nu er den argentinske stjerneangriber blevet indlemmet i PSG-truppen og kan derfor komme i spil i ugens måske største fodboldbrag.
Det fremgår af parisernes hjemmeside, hvor hele truppen er at finde.
Lionel Messi har misset de seneste to ligakampe for PSG med en mindre knæskade.
Også den italienske midtbanespiller Marco Verratti, som har været ude i de seneste fire kampe med en knæskade, er med i truppen mod City.
Til gengæld er den argentinske kantspiller Angel Di Maria ude med karantæne for PSG.
I truppen har PSG også udtaget angriberne Neymar og Kylian Mbappé, så hjemmeholdet kan stille med en farlig trio.
PSG spillede skuffende 1-1 ude mod Club Brugge i den første kamp i gruppespillet. I den kamp var Lionel Messi med i alle 90 minutter.
City vandt hjemme med hele 6-3 over RB Leipzig i englændernes første kamp i gruppespillet.
PSG's kamp mod City fløjtes i gang tirsdag klokken 21.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker