Lionel Messi får velkendt landsmand som træner i Miami
Tidligere landstræner for Mexico og Argentina Gerardo Martino skal være træner for Inter Miami, der får Lionel Messi på holdkortet i næste sæson. (Arkivfoto). Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix
Tidligere Barcelona- og Argentina-træner Gerardo Martino er ny træner i amerikanske Inter Miami.
Lionel Messi får en landsmand og tidligere chef som træner i amerikanske Inter Miami.
MLS-klubben har ansat Gerardo Martino, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Argentineren trænede FC Barcelona fra 2013 til 2014, hvorefter han var Argentinas landstræner fra 2014 til 2016.
Den amerikanske fodboldliga er heller ikke ny for 60-årige Martino, der styrede Atlanta United fra 2016 til 2018.
Senest har Gerardo Martino været landstræner for Mexico.
I et interview efter sidste gruppekamp ved VM i Qatar sidste år, hvor Mexico ikke gik videre fra gruppespillet, meddelte Martino, at han var færdig som landstræner.
Lionel Messi, der flere gange er kåret til verdens bedste fodboldspiller, annoncerede i starten af juni, at han vil skifte til Miami-klubben efter kontraktudløb hos Paris Saint-Germain.
Han er fortsat ved at færdiggøre papirarbejdet med den franske klub, før han officielt kan trække i Inter Miami-trøjen.
Inter Miami har været en del af MLS siden 2020 og er ejet af blandt andre det engelske fodboldikon David Beckham.
- Tata (Gerardo Martinos kaldenavn, red.) er højt respekteret i vores sport, og hans CV taler for sig selv, siger David Beckham om sine nye træner.
Videre lyder det fra Inter Miamis sportsdirektør, Chris Henderson, at Gerardo Martino "ved, hvad der skal til for at vinde MLS, og vi er sikre på, at det er, hvad han bringer til Inter Miami".
Gerardo Martino overtager trænerposten fra landsmanden Javier Morales, der har været midlertidig træner, siden den tidligere engelske landsholdsspiller Phil Neville blev fyret 1. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker