Lionel Messi skal for retten i sag om skattefusk
Lionel Messi blev torsdag indkaldt til at afgive forklaring over for en spansk domstol i en sag om skattefusk for omkring 30 millioner kroner.
Fodboldstjernen skal sammen med sin far Jorge Horacio møde op i retten den 17. september, oplyser den offentlige anklager i Barcelona ifølge AFP.
Skattesvindlen skulle angiveligt have fundet sted i årene 2007-09.
Sagen begyndte at køre i sidste uge, da anklagerne rejste mistanke om, at Messi og hans far for nogle år siden oprettede selskaber i lande med lav skat - eksempelvis Belize og Uruguay.
På den måde skulle Messi have ført store beløb uden om den spanske statskasse, når han har optrådt som frontfigur for sin personlige sponsorer.
Lionel Messi og hans far har slået fast, at de ikke har gjort noget forkert.
Offensivspilleren, der til dagligt tørner ud for FC Barcelona, er de seneste fire år blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned