Lionel Messi støtter Madrid som OL-vært i 2020
Verdens bedste fodboldspiller gennem de seneste fire år giver nu sin støtte til Madrid som vært for sommer-OL i 2020.
Lionel Messi plejer ellers ikke at skulle udtrykke nære relationer til den spanske hovedstad, eftersom han spiller for FC Barcelona, Real Madrids ærkerival.
Ifølge chefen for Madrids OL-kampagne, Alejandro Blanco, har den 25-årige argentiner udtrykt opbakning til Madrid.
- Jeg ønskede at få Lionel Messis støtte, og det fik vi, siger Alejandro Blanco ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Det er gode nyheder for os og vores bud, siger Blanco, som meget belejligt har poseret med Lionel Messi i Buenos Aires med et banner for Madrids OL-bud.
Her er Lionel Messi i øjeblikket samlet med det argentinske landshold før VM-kvalifikationskampen den 10. september i Paraguay.
Den 7. september bliver værten for OL i 2020 valgt på den internationale olympiske komités (IOC) topmøde, som bliver afholdt i netop Buenos Aires.
Her kæmper Madrid mod tyrkiske Istanbul og japanske Tokyo om at blive OL-vært.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned