Lionel Messi: Utroligt at vinde fire år i træk
Fodboldstjernen Lionel Messi havde svært ved at finde ord, da den lille argentiner mandag aften blev hædret med Fifa Ballon d'or for fjerde år i træk ved et stort anlagt Fifa-show i Zürich.
Det er aldrig tidligere sket, at en fodboldspiller har vundet den prestigefyldte titel fire gange.
- Det er utroligt at modtage denne pris endnu en gang, og det er utroligt, at det er fire gange i træk.
- Jeg vil gerne dele prisen med mine holdkammerater i Barcelona - specielt Andrés, sagde Lionel Messi fra podiet med henvisning til Andrés Iniesta, der også var indstillet til Ballon d'or - ligesom Real Madrids Cristiano Ronaldo.
- Jeg er stolt over at træne sammen med ham hver dag.
- Jeg tænker også på mine holdkammerater på Argentinas landshold, sagde den 25-årige angriber, der også takkede alle de landstrænere, landsholdsanførere samt journalister, der har stemt på ham.
Hans nærmeste fik også en hilsen.
- Tak til min familie, mine venner og selvfølgelig min kone og min søn, som er det bedste, der nogensinde er sket for mig, sagde Messi, der i november sidste år blev far til sønnen Thiago.
Forud for kåringen havde Lionel Messi gjort alt for at nedtone betydningen af at vinde Ballon d'or for fjerde gang i træk.
- Det er dejligt at slå rekorder, men at vinde med mit hold er det vigtigste. Mine mål er at vinde titler med mit hold. Den spanske liga, den spanske pokalturnering og Champions League er vigtigere end personlige rekorder, fastslog han før kåringen.
Lionel Messi scorede i 2012 91 mål for Barcelona og det argentinske landshold, og han blev med sine mange mål den mest scorende nogensinde i et kalenderår.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned