Lionel Messis familie blev chikaneret under finale
Lionel Messis familie måtte flyttes i sikkerhed i en tv-kabine under lørdagens finale i Copa America.
Forældrene og to brødre til den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi blev chikaneret under lørdagens finale i Copa America.
Det skriver Daily Mail og flere andre internationale medier efter en nervøs finale, hvor Chiles værter hjemme i Santiago tog titlen med en sejr over Argentina efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Messis familiemedlemmer måtte flyttes i sikkerhed, da de under kampen pludselig blev angrebet med kasteskyts.
Få minutter før pausen blev Messis ældste bror, Rodrigo, ramt af et flyvende objekt, der blev afsendt af en chilensk fan.
Hele Messi-familien blev herefter bragt i sikkerhed i en tv-kabine, hvor de kunne se den resterende del af kampen.
Daily Mail beretter desuden, at Sergio Agüeros familie angiveligt også blev udsat for chikanerier under finalen.
Stillingen efter den ordinære og forlængede spilletid var 0-0, inden Chile triumferede i straffesparkskonkurrencen, der blev vundet med 4-1. Det var Chiles første Copa America-titel i historien.
Selv om Lionel Messi flere gange er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller, så har han aldrig vundet en titel med det argentinske landshold. Sidste år tabte Messi og Argentina VM-finalen til Tyskland.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker