Lirekassemanden Fuglsang: Lige pludselig fløj jeg bare
Jakob Fuglsang kalder det en karrierens største skuffelser, at han udgik af Touren. Han lå og græd i ambulancen på vej til røntgenfotografering for mulige brud. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang beskriver i en klumme i B.T. styrtet på 16. etape, der betød, at han måtte udgå.
En af de største skuffelser i cykelkarrieren.
Sådan beskriver Jakob Fuglsang i en klumme i B.T. styrtet på 16. etape i Tour de France, som kostede ham videre deltagelse.
- Jeg synes, det er uretfærdigt. Jeg slår mig selv til lirekassemand og ender med at udgå, selv om jeg ikke er skyld i styrtet, skriver Fuglsang i klummen.
Han forklarer i detaljer om selve styrtet, som der ikke findes gode tv-billeder af.
- I rundkørslen sad der to mand ved siden af mig, og jeg så, at en Wanty-mand styrtede, han sad inderst i rundkørslen. Det lignede et solostyrt, men så rev han sin sidemand ned, en Sunweb-rytter.
- Så forsvandt cyklen under mig. Lige pludselig fløj jeg bare. Så gled jeg hen ad asfalten med hænderne forrest og rullede rundt. Det gjorde nas, skriver Astana-danskeren.
Fuglsangs første reaktion var at sætte sig op og rense et sår på højre knæ med en dunk med det samme og køre videre.
- Så fik jeg øje på et sår på mit andet knæ, og jeg kunne mærke mine albuer. Da jeg kiggede ned på min venstre hånd, kunne jeg se, at min handske var gået i stykker.
- Og jeg havde en bule på hånden på størrelse med en golfbold. Noget måtte være brækket, selv om mine knæ gjorde mest ondt, beskriver danskeren situationen i B.T.
Det viste sig senere, at der ikke var brud nogle steder.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde