Listrup hapser endnu en spiller fra opryknings-konkurrenten
Foto: Flemming K. Karlsen
Flemming K. Karlsen
Simon Nielsen skifter fra Døllefjelde til barndomsklubben.
Listrup fortsætter oprustningen til forårets LF-seriekampe, hvor man er med helt fremme i opryknings-racet til Danmarksserien.
Ny spiller i den hvide trøje er Simon Nielsen, der efter et kort ophold i Døllefjelde er tilbage i sin barndomsklub.
- Det tiltaler mig meget, at Listrup har chancen for at rykke op, og at klubben har “Ralle” (Rasmus Christensen, red.) som træner, begrunder Simon Nielsen.
Den 25-årige midtbanespiller er nummer to i rækken, som Listrup inden for kort tid snupper fra Døllefjelde.
I sidste uge meldte Nicklas Petersen sig under fanerne.
- Det er selvfølgelig ikke at foragte, at Nicklas og Simon kommer fra Døllefjelde, som vi kæmper med i toppen, indrømmer “Ralle”.
Simon Nielsen skiftede fra Listrup i sommeren 2012 til Døllefjelde for at prøve kræfter med danmarksserie-fodbold.
Men slemme knæskader spolerede opholdet. Tre gange er Simon Nielsen blevet opereret i menisken i højre knæ under i løbet af halvandet år. Dertil kommer, at han tidligere har været under kniven med sit venstre knæ.
Simon Nielsen nåede kun omkring en håndfuld kampe i Danmarksserien, mens han slet ikke har sparket til en fodbold i efteråret.
- Jeg har været uheldig med skader i Døllefjelde. Nu glæder jeg mig til at starte på en frisk i Listrup, siger Simon Nielsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned