Liverpool accepterer Luis Suárez' karantæne på otte spilledages karantæne for racistiske kommentarer mod Manchester Uniteds Patrice Evra.
Det oplyser det engelske fodboldforbund, FA, tirsdag aften.
- Liverpool har til eftermiddag informeret FA om, at man ikke vil appellere kommissionens dom i sagen mod Luis Suárez.
- Suarez bliver suspenderet med øjeblikkelig virkning i otte kampe startende med opgøret mod Manchester City i aften, oplyser det engelske fodboldforbund.
Liverpool har ellers overvejet at få omstødt dommen fra FA, som man i midten af december harcelerede over på følgende måde:
- Vi finder det ekstraordinært, at Luis kan blive kendt skyldig alene på baggrund af Patrice Evras udtalelser, når ingen andre - inklusive Evras egne holdkammerater - hørte den påståede samtale mellem de to spillere.
FA svarede igen søndag og oplyste, at Patrice Evra modsat Suárez virkede troværdig under afhøringerne.
Samtalen mellem de to skulle være forgået på spansk, og FA har anvendt sprogeksperter i vurderingen af de to spilleres dialog.
Patrice Evra skulle angiveligt have spurgt Luis Suárez, hvorfor han havde sparket ham, hvortil uruguayeren skulle have svaret:
- Fordi du er sort.
Derefter skulle Evra havde bedt Suárez om at gentage:
- Sig det igen og jeg slår dig.
Ifølge rapporten svarede Liverpool-spilleren:
- Jeg taler ikke til sorte.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker