Chelsea har fået en kold skulder fra Liverpool i forsøget på at hente angriberen Fernando Torres til London-klubben.
Og det til trods for, at der angiveligt er tale om et tilbud på over 300 millioner kroner.
- Chelsea har givet et købstilbud på Fernando, som er blevet afvist. Spilleren er ikke til salg, siger en talsmand fra Liverpool til BBC.
Det er ikke nyt, at Chelsea er interesseret i den spanske landsholdsangriber. Der blev ifølge BBC også afleveret et tilbud i maj.
Chelsea har dog ikke villet bekræfte, at man har forsøgt at gafle et af de helt varme angrebsnavne i europæisk fodbold, og deres jagt på Torres behøver da heller ikke at slutte her.
De britiske klubber kan således handle helt frem til midnat mellem mandag og tirsdag.
I denne sæson har Fernando Torres ikke været det helt store aktiv i Liverpool på grund af en knæskade, som også voldte ham problemer i sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, hvor han tilbragte en del tid på den spanske udskiftningsbænk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde