Liverpool-anfører langt nede
Der er stor skuffelse i Liverpool-lejren, efter at holdet tirsdag aften tabte sin fjerde kamp i træk. Efter 1-2-nederlaget hjemme mod Lyon i Champions Leagues gruppe E har Liverpool blot tre point for tre kampe og får svært ved at nå ottendedelsfinalerne.
- Det er en kæmpe skuffelse for os, og det betyder, at vi har meget at indhente. De fangede os med kontraangrebet ved det andet mål. Vi ville på forhånd være skuffede over ikke at vinde, så at tabe kampen gør endnu mere ondt, siger Jamie Carragher til Liverpools hjemmeside.
Daniel Aggers forsvarskollega, som overtog anførerbindet, da Steven Gerrard måtte trække sig skadet ud, regner dog med, at Liverpool kan spille sig ud af krisen.
- Vi går gennem en svær periode, men det har vi prøvet før, og vi kommer tilbage, ingen tvivl om det, siger Carragher.
/ritzau/
Anfører Jamie Carragher er meget skuffet over Liverpools nederlag mod Lyon, som gør englændernes videre færd i Champions League særdeles vanskelig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned