Liverpool-anfører: Semifinalen er stadig i live
Liverpools midtbanespiller Jordan Henderson kunne juble efter målet til 1-0. Det var et indlæg fra Henderson, som blev rettet af. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Finalepladsen er langtfra afgjort endnu trods en 2-0-sejr, mener Liverpools midtbanespiller Jordan Henderson.
Liverpool-anfører Jordan Henderson var arkitekten bag det føringsmål mod Villarreal, der fik åbnet onsdagens Champions League-kamp op.
Det endte med en 2-0-sejr over spanierne i den første af to semifinaler i Champions League. Det er stadig åbent før returkampen, mener englænderen.
- Det bliver en vanskelig opgave, for vi skal spille mod et godt hold på udebane. Semifinalen er stadig i live.
- Vi skal give det en indsats på 100 procent og levere en rigtigt god præstation. Forhåbentligt er det nok til at komme i finalen, siger Henderson til TV3+.
Det var et indlæg fra Henderson, som førte til et selvmål til 1-0 mod Villarreal i starten af anden halvleg. Kort efter gjorde angriberen Sadio Mané det til 2-0.
- I første halvleg spillede vi godt, vi blev ved med at presse på. Men Villarreal er godt organiseret i defensiven og gjorde det svært for os. Vi skabte dog en eller to chancer, vi godt kunne have scoret på.
- Vi skulle bare blive ved med at prøve i anden halvleg. Der blev sagt, at vi skulle blive ved med at gøre det, vi gjorde. Så skulle målene nok komme, og det gjorde de også, forklarer Henderson.
Villarreals angriber Arnaut Danjuma kom ikke frem til nogle chancer, og hollænderen ærgrer sig over nederlaget.
- Det var en af de svære kampe. Det var ikke vores bedste præstation. Men der er stadig 90 minutter tilbage, så vi har alt at spille for.
- Vi giver ikke op, og vi har kvalitet og selvtillid til at vende det. Det bliver en anden kamp på vores hjemmebane foran vores fans, siger Danjuma.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker