Christian Poulsen og Daniel Aggers kriseramte engelske klub står over for et ejerskifte. Det bekræfter Liverpool FC i en meddelelse på klubbens hjemmeside tirsdag.
- Bestyrelsen har modtaget to fremragende finansielle tilbud, der vil gøre den i stand til at afvikle klubbens langsigtede gæld. Der er blevet indkaldt til et bestyrelsesmøde i dag for at gennemgå budene og godkende et salg, lyder det i meddelelsen.
Liverpool ligger efter syv spillerunder under nedrykningsstregen i den engelske Premier League. Den katastrofale start på sæsonen har båret yderligere brænde til det bål af utilfredshed, der brænder blandt klubbens tilhængere.
Tilhængerne har længe været stærkt utilfredse med de nuværende ejere, amerikanske Tom Hicks og George Gillett, og i pressemeddelelsen på klubbens hjemmeside fremgår det, at uroen givet har spredt sig til de indre linjer.
- Kort ført bestyrelsesmødet søgte ejerne - Tom Hicks og George Gillett - at fjerne den administrerende direktør Christian Purslow og den kommercielle direktør Ian Ayre fra bestyrelsen. De ville erstatte dem med Mack Hicks (Tom Hicks' søn) og Lori Kay McCutcheon, lyder det i meddelelsen.
Ifølge britiske medier er et af købstilbuddene kommet fra ejeren af det amerikanske baseballhold Boston Red Sox, mens det andet bud kommer fra en køber i Asien.
Liverpool, der har vundet det engelske mesterskab 18 gange, skylder omkring 237 millioner pund til holdets største kreditor, Royal Bank of Scotland, der har givet klubben en deadline til den 15. oktober, før gælden skal refinansieres.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker