Liverpool-boss: Vi var bare ikke gode nok
Liverpool ikke var gode nok til at spille sig videre fra CL-gruppe med modstandere fra Schweiz og Bulgarien.
Mange Liverpool-fans havde måske på forhånd forventet, at Premier League-klubben ville booke en plads i Champions Leagues 1/8-finaler i en gruppe med FC Basel, Ludogorets og Real Madrid.
Manager Brendan Rodgers må dog erkende, at hans hold ikke var gode nok efter tirsdagens 1-1-kamp på Anfield mod FC Basel.
- Vi var ikke gode nok og præsterede ikke godt nok. Vi skal lære af det her og komme stærkere tilbage til næste år, siger Rodgers til 3+.
Manageren peger på 0-1-nederlaget på udebane til Basel i oktober som den direkte årsag til, at schweizerne nu følger suveræne Real Madrid videre fra gruppe B. Basel sluttede med to point mere end Liverpool.
- Vi skuffede ude mod Basel. Det var kampen, der kostede for os. Vi spillede ikke godt dernede.
- Vi vil meget gerne levere bedre præstationer. Teknisk var vi ikke gode nok før pausen mod Basel.
- Det vil vi prøve at forbedre. Vi har mange unge spillere, som nu har fået mere erfaring, siger Rodgers, der kan trøste sig med, at hans hold til foråret indtræder i Europa League.
- Det er også en prestigefyldt turnering, fastslår han.
Real Madrid gik videre til 1/8-finalerne med maksimale 18 point med FC Basel på andenpladsen. Schweizerne endte på syv point.
Liverpool fik fem point, mens bulgarske Ludogorets endte på fire.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde