Liverpool-ejer vil forlænge aftale med Klopp efter CL-triumf
Liverpool-spillerne kastede manager Jürgen Klopp op i luften efter 2-0-sejren i Champions League-finalen lørdag over Tottenham. Foto: Carl Recine/Reuters
Carl Recine/Reuters
Jürgen Klopp vandt lørdag Champions League med Liverpool efter en 2-0-sejr over Tottenham i finalen.
Liverpools ejer, Fenway Sports Group, er opsatte på at skrive en ny kontrakt med manager Jürgen Klopp.
Det skriver flere udenlandske medier, herunder BBC og Sky Sports.
Tyskeren ledte lørdag holdet til sejr i Champions League-finalen. Samtidig blev det til en andenplads i Premier League med hele 97 point - blot et enkelt point efter Manchester City.
- Jürgen er en fantastisk træner, men lige så vigtigt er han en ydmyg og omsorgsfuld mand.
- Da spillerne kastede Jürgen op i luften efter sejren (lørdag, red.), anerkendte de, hvad alle Liverpool-fans ved: Han er elsket af alle, som værdsætter fodbold, siger bestyrelsesformand i klubben, Tom Werner.
Han vil sammen med Fenway Sports Groups-ejer John W. Henry og præsident i firmaet, Mike Gordon, skrive en ny langtidskontrakt med Klopp, hvis nuværende kontrakt udløber i 2022.
Klopp kom til Liverpool i 2015. Inden da havde han stået i spidsen for Borussia Dortmund i den tyske Bundesliga i syv år.
Lørdagens Champions League-trofæ var tyskerens første, efter at han to gange tidligere har stået i finalen - sidste år med Liverpool, hvor det blev til nederlag til Real Madrid, og i 2013, hvor han med Dortmund måtte se sig slået af Bayern München.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker