Liverpool er klar til at sende Reina væk
Foto: Andrew Yates /Scanpix
Andrew Yates /Scanpix
Efter at Liverpool har købt målmanden Simon Mignolet i Sunderland, har fremtiden i klubben for José Manuel "Pepe" Reina forekommet temmelig usikker.
Selv om manager Brendan Rodgers for to uger siden hævdede, at den mangeårige førstemålmand skulle fortsætte, har Liverpool ifølge engelske medier accepteret at leje Reina ud til Napoli.
Nu lyder der da også andre toner fra Rodgers, der forklarer, at spanierens høje løn tvinger Liverpool til at overveje at fortsætte uden Reina.
- Økonomisk er det noget, vi er nødt til at se på. Det ville være grunden til at sende ham videre, for vi har ikke lyst til at lade en topmålmand forlade klubben, siger Brendan Rodgers til Sky Sports.
- Det er en situation, der i de seneste måneder har trængt sig på, og derfor har jeg forberedt mig ved at hente en ny målmand.
Engelske medier forventer, at aftalen mellem Reina og Napoli går i orden i den kommende uge.
Det vil genforene den spanske målmand med sin landsmand og tidligere chef Rafael Benitez, der var manden, som for otte år siden hentede ham til Liverpool.
- Pepe Reina har en vigtig sæson foran sig, fordi der venter et VM. Hvis han ikke skulle spille fast, ville det skade hans chancer for at blive udtaget, lyder det fra Brendan Rodgers.
Reina er noteret for 395 kampe for Liverpool.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde