Liverpool er klar topscorer i udgift til fodboldagenter
Målmanden Alisson Becker er et af Liverpools markante indkøb i det seneste år. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Der røg 382 millioner kroner fra Liverpools klubkasse og ned i agenternes lommer sidste år.
Premier League-klubben Liverpool er fodboldagenternes bedste ven.
I hvert fald hvis man skal dømme ud fra den mængde penge, der strømmer direkte fra klubkassen og ned i agenternes lommer.
Mellem februar 2018 og januar 2019 betalte Liverpool således 43,8 millioner pund i agentsalærer. Det svarer til 382 millioner kroner, og dermed er Liverpool klar topscorer i den disciplin i den bedste engelske liga.
Klubben har i de seneste to transferperioder lavet en række store handler og har hentet spillere som Naby Keita, Fabinho, Alisson Becker og Xherdan Shaqiri.
Ifølge avisen The Guardian udbetalte Premier League-klubberne tilsammen 260,6 millioner pund (2,2 milliarder kroner) til agenter i det forgangne år.
Det er en stigning på knap 50 millioner pund i forhold til sidste år.
Den næstmest rundhåndede klub var Chelsea med en udgift på 26,8 millioner pund. De to Manchester-klubber, City og United, brugte henholdsvis 24,1 millioner og 20,8 millioner pund.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned