Fodboldinteresserede pengemænd med lidt ekstra på kistebunden har nu mulighed for at købe sig en traditionsklub i den engelske Premier League.
Det er Liverpool FC, der er sat til salg af de nuværende ejere, amerikanerne Tom Hicks og George Gillett.
- Efter flere tilkendegivelser fra interesserede parter har klubben bedt Barclays Capital om rådgivning i forbindelse med salgsprocessen, står der på klubbens hjemmeside.
Hicks og Gillett har gennem længere tid været under pres på grund af en stadigt voksende gæld i klubben, som anslås at have passeret 240 millioner pund eller to milliarder kroner.
De to amerikanere købte klubben for 219 millioner pund tilbage i februar 2007. Dengang var gælden kun på 45 millioner pund.
I mellemtiden er de to kommet på kant med hinanden, og samtidig er de også faldet i unåde hos klubbens fans, der har opfordret amerikanerne til at forlade klubben. Noget tyder på, at tilhængerne har fået deres vilje nu.
Liverpool, der har danske Daniel Agger i truppen, ligger for øjeblikket nummer seks i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker