Liverpool er skuffet over homofobiske sange på Anfield
På et straffespark udlignede Mohamed Salah til 1-1 mod Chelsea i slutningen af første halvleg på Anfield lørdag. Det blev også kampens resultat. Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
For anden gang på to uger rejser Liverpool kritik af sine fans for homofobiske tilråb og fordømmer adfærden.
Den engelske fodboldklub Liverpool FC fordømmer, at en gruppe tilhængere tilsyneladende sang homofobiske slagsange på hjemmebanen Anfield lørdag.
Det udtaler klubben i en erklæring på sin hjemmeside.
- Liverpool FC er skuffet over rapporter om, at en lille gruppe af vores tilhængere blev hørt synge stødende sange under lørdagens kamp mod Chelsea på Anfield, skriver klubben.
- Klubben fordømmer på det kraftigste disse handlinger og vil undersøge alle påstande om krænkende og/eller diskriminerende adfærd i samarbejde med de relevante myndigheder for at identificere gerningsmændene.
Liverpool oplyser videre, at klubben er forpligtet til at tage sig af krænkende og diskriminerende adfærd, som "ikke hører hjemme i hverken fodboldverdenen eller samfundet".
- Klubben vil gerne minde sine fans om dens adfærdskodeks, der i klare vendinger beskriver, hvad den forventer af alle tilhængere, som besøger Anfield, skriver Liverpool.
Det er blot to uger siden, at Merseyside-klubben sidst var ude at rette kritik af klubbens fans.
Det skete, efter at en gruppe af Liverpools tilhængere kom med homofobiske tilråb. Det skete under Premier League-kampen mod oprykkerne fra Norwich. Tilråbene var rettet mod Norwichs skotske midtbanemotor Billy Gilmour.
Ifølge Liverpools LGBT+-fangruppe, Kop Outs, blev der råbt "rent boy" efter Billy Gilmour. Ham har Norwich lejet i Chelsea til denne sæson.
Selv om nogle fans måske blot ville håne Gilmour for at være en lejespiller, så gør Kop Outs opmærksom på, at vendingen grundlæggende har en anden og stødende betydning.
Ifølge fangruppen refererer termen til en mandlig prostitueret. Når den bruges nedladende, som tilfældet var mod Billy Gilmour, opfattes det homofobisk, forklares det.
Liverpool og Chelsea spillede lørdag 1-1 et intenst opgør, hvor Chelsea fik en mand udvist.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned