Liverpool-fans angriber Manchester City-bus inden storkamp
Liverpool-tilhængere var på gaden, da spillerbusserne ankom til Champions League-kvartfinalen mellem Liverpool og Manchester City. Foto: Scanpix/Paul Ellis
Scanpix/Paul Ellis
Liverpool-tilhængere kastede genstande mod bus med Manchester City-spillere og ledere inden CL-kvartfinale.
Fodboldklubben Liverpool FC tager afstand fra en gruppe af klubbens tilhængere, der har angrebet Manchester Citys spillerbus forud for de to holds kvartfinale i Champions League.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
- Klubben fordømmer i stærkest mulige vendinger de scener, som gik forud for vores kvartfinale i Champions League, og som resulterede i skader på Manchester Citys holdbus ved ankomsten til Anfield.
- Vi sender en uforbeholden undskyldning til Pep Guardiola (Manchester Citys manager, red.), hans spillere og ledere, som blev fanget i episoden.
- Opførslen fra et antal enkeltpersoner var fuldstændig uacceptabel, og klubben samarbejder fuldt ud med myndighederne om at få identificeret de ansvarlige, skriver Liverpool.
Holdbussen blev ved ankomsten til stadion mødt af ventende Liverpool-tilhængere. Ifølge britiske medier blev der kastet med fyrværkeri og genstande.
BBC oplyser, at der ikke skete personskade, men bussen er så beskadiget, at den ikke kan transportere Manchester City-holdet tilbage til Manchester efter kampen.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker