Liverpool-fremtiden er usikker for kontroversiel Sakho
Liverpool-spilleren Mamadou Sakho er blevet smidt hjem fra sin klubs træningslejr i USA. Fremtiden er usikker.
Fremtiden i Liverpool synes usikker for forsvarsspilleren Mamadou Sakho.
Ifølge engelske medier har Premier League-klubbens manager Jürgen Klopp sendt 26-årige Mamadou Sakho hjem fra Liverpools træningslejr i Californien, fordi tyskeren er utilfreds med hans opførsel.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag.
Sakho gjorde øjensynligt klubbens tyske manager vred ved at komme for sent til truppens flyvning til USA forleden, og undervejs på turen havde han afbrudt Klopp, mens han var i gang med et interview til klubbens hjemmeside.
Oveni har den franske landsholdsspiller kæmpet med en dopingsag. Han blev testet positiv for et fedtforbrændende stof i forbindelse med en kamp i Europa League og fik 30 dages karantæne.
Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, trak dog udelukkelsen tilbage tidligere i denne måned.
Mamadou Sakho døjer for tiden med en skadet akillessene.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker