Liverpool-fans kan ånde lettet op, hvis klubbens nye bestyrelsesformand, Martin Broughton, er til at stole på. Den økonomisk pressede engelske fodboldklub sælger ikke stjernerne Steven Gerrard og Fernando Torres.
- Der er ingen grund til at sælge hverken Torres eller Gerrard. Jeg vil ikke sælge nogen af dem, manager Rafael Benitez vil ikke sælge nogen af dem og klubben vil ikke sælge nogen af dem. Det behøver vi ikke for at betale gæld tilbage, siger bestyrelsesformanden til klubbens hjemmeside.
Engelsk presse skriver lørdag historier om, at Liverpools gæld er steget til 350 millioner pund, svarende til cirka 3 milliarder kroner.
Og da Liverpool efter en skuffende sæson ikke kommer til at spille med i Champions League næste sæson, hvilket ellers er en god indtjeningsmulighed, har der været spekuleret i, at stjerner som Torres og Gerrard skulle sælges.
Klubbens ejere, amerikanerne Tom Hicks og George Gillett, satte i sidste måned klubben til salg og hentede Broughton ind som ny bestyrelsesformand, så han kunne stå i spidsen for salget.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde