Liverpool holder snor i Arsenal med beskeden sejr
Virgil van Dijk flugter bolden i nettet ude mod Sheffield United. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
Sheffield United kunne med ny træner i spidsen ikke få point mod Liverpool, men det blev en tæt kamp.
Der var måske en snert af "trænereffekt" over Sheffield United, da holdet med ny mand ved roret onsdag tog imod Liverpool. Men det rakte ikke til point for holdet i første kamp under Chris Wilder.
Spændingen blev bevaret hele vejen, men Liverpool kunne bjærge de tre point med en 2-0-sejr på scoring af anfører Virgil van Dijk i første halvleg og et mål af Dominik Szoboszlai i overtiden.
Den hårdt tilkæmpede sejr bringer holdet op på 34 point. Det er to færre end førerholdet Arsenal.
Mens Sheffield United primært lukrerede på Liverpool-fejl, som gav et par gode kontramuligheder, så var det gæsterne fra Beatles-byen, som spillemæssigt var ovenpå.
Hjemmeholdet havde dog held til at få forpurret Liverpools afgørende afleveringer en del gange. Og i resten af tilfældene afsluttede Liverpool for dårligt.
Dårlig afslutning var der til gengæld ikke tale om, da anfører Virgil van Dijk små ti minutter fra pause var med fremme ved en dødbold.
Han satte selv en screening, som gjorde ham helt fri, og han helflugtede flot føringsmålet ind.
Jürgen Klopps hold havde dog problemer med effektiviteten, og det skal også med, at Sheffield United og især unge Cameron Archer gav Liverpool-defensiven en del at se til.
Det gav den nervøse afslutning på kampen, som hjemmeholdet kunne udnytte til at hente et tiltrængt point.
Målet udeblev dog, og i stedet kunne Dominik Szoboszlai dybt inde i overtiden udnytte et fint forarbejde fra Darwin Nuñez til at lukke kampen.
Thomas Franks Brentford var foran, men tabte 1-2 ude mod Brighton, mens Fulham kørte Nottingham Forest over med 5-0.
Philip Billing blev noteret for en assist, da Bournemouth på udebane slog Joachim Andersen og Crystal Palace med 2-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker