Liverpools chance for at komme med i næste sæsons Champions League ser efterhånden mikroskopiske ud.
Søndag spillede den engelske storklub kun 0-0 hjemme mod Fulham i Premier League, og dermed er chancen for at nå den Champions League-givende fjerdeplads meget lille.
Liverpool havde ellers muligheder for at vinde opgøret, men fraværet af topscorer Fernando Torres blev kostbart.
En indskiftning af hollænderen Dirk Kuyt og en sidste desperat offensiv var ikke nok til at sikre sejren, og dermed får manager Rafael Benitez svært ved at leve op til den garanti, han har givet om, at Liverpool kommer med i Champions League.
Fulham, der nøjagtig som Liverpool torsdag kvalificerede sig til Europa League-semifinalerne, tjente med det uafgjorte resultat sit blot tiende point i 17 udekampe i denne sæsons Premier League.
Danske Daniel Agger optrådte lige som i torsdagens Europa League-kamp mod Benfica på en plads som venstre back, mens Jamie Carragher og Sortirios Kyrgiakos indtog pladserne i Liverpools midterforsvar.
Liverpool skal vinde sæsonens fire sidste Premier League-kampe for at have en chance for at komme med i Champions League, og selv hvis det sker, er chancerne efterhånden reduceret til teori.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned