Liverpool køber hollandsk VM-profil i PSV
Cody Gakpo er tæt på at gennemføre et skifte til Liverpool. (Arkivfoto). Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix
Cody Gakpo er på vej til England for at færdiggøre et skifte til Liverpool, oplyser PSV.
Cody Gakpo skal fremover vise sig frem på øverste hylde i Premier League.
Mandag aften skriver hollænderes klub, PSV, at man er nået til enighed med Liverpool om en handel, der sender Gakpo til Jürgen Klopps mandskab.
- Den 23-årige angriber vil tage til England med det samme, hvor han vil gennemføre de nødvendige formaliteter forud for gennemførslen af transferen, skriver PSV.
Ingen af klubberne kommer til at offentliggøre transfersummen, lyder det, men det er ifølge PSV selv en rekordhandel for den hollandske storklub.
Den italienske fodboldjournalist Fabrizio Romano mener at vide, at Liverpool som udgangspunkt betaler, hvad der svarer til cirka 310 millioner kroner, men at prisen kan nå op på cirka 420 millioner.
Cody Gakpo har gang i en flot sæson og gjorde sig bemærket ved VM, hvor han scorede tre mål for Holland.
For PSV har han siden sommer lavet 13 mål og 17 assister i 24 kampe.
Manchester United har på rygtebørsen været sat i forbindelse med Gakpo, men i stedet endte altså med, at Liverpool fik fingrene i den talentfulde offensivspiller, der for PSV primært har gjort sig på venstrekanten.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker