Liverpool lægger Norwich ned i sæsonpremiere
Mohamed Salah kom godt fra land i den nye sæson med et mål og et oplæg, da Liverpool skød Premier League i gang med en 4-1-sejr. Foto: Phil Noble/Reuters
Phil Noble/Reuters
Liverpool førte 4-0 ved pausen og slog Norwich 4-1, da Teemu Pukki scorede for gæsterne i anden halvleg.
Liverpools spillere gik fredag aften på banen til den nye sæson i Premier League, som om de slet ikke har holdt sommerferie.
Efter under en halv time var Liverpool hjemme foran 3-0 mod oprykkeren Norwich i sæsonpremieren, og inden pausen blev det også 4-0.
Det gik i det hele taget alt for hurtigt for gæsterne, der ikke fik tid til at forsøge at finde deres ben at stå på i den bedste engelske række.
Efter syv minutter tryllede Divock Origi i venstre side og lagde bolden ind i feltet, hvor Grant Hanley gik helt skævt af det hele og sparkede bolden i eget net og Liverpool foran 1-0.
Så fulgte et pres i højt tempo, og efter 19 minutter gik det igen alt for hurtigt for gæsterne.
Liverpool kombinerede i feltet, og Salah slap igennem og sendte fladt bolden i mål til 2-0.
Så fik Norwich lige lov at sunde sig lidt, inden Salah tog et hjørnespark, og Virgil van Dijk steg til vejrs og pandede Liverpool foran 3-0.
Tre minutter før pausen svigtede opdækningen i gæsternes forsvar, og Divock Origi headede Liverpool på 4-0.
Efter pausen gik hjemmeholdet ned i tempo, og kampen var uden mål indtil det 64. minut, hvor den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki bed fra sig.
Finnen modtog en bold i feltet og svigtede ikke og sparkede Norwich på 1-4.
Pukki forlængede denne sommer kontrakten med Norwich efter et år i klubben siden skiftet fra Brøndby.
I den periode har Pukki scoret imponerende 30 mål i alle turneringer, og alene i Championship leverede Pukki 29 mål i sæsonen, da Norwich rykkede op.
Liverpool havde sit resultat foran 4-1, og der blev ikke scoret mere i opgøret, som foreløbigt sendte Champions League-vinderen helt til tops i rækken og oprykkeren helt til bunds.
De øvrige kampe i den første runde spilles lørdag og søndag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde