Liverpool må nøjes med uafgjort hjemme mod Napoli
Liverpools Dejan Lovren stod for udligningen, da holdet hjemme spillede 1-1 mod Napoli i Champions League-gruppespillet. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Liverpool og Napoli spiller 1-1 i Champions League-gruppespillet og bevarer spændingen i gruppe E.
Hverken de forsvarende mestre fra Liverpool eller italienske Napoli er sikre på avancement fra gruppespillet, efter at holdene onsdag spillede 1-1 på Anfield i Champions League.
Da Red Bull Salzburg samtidig slog gruppens bundhold, Genk, med 4-1, er gruppe E stadig åben inden sidste spillerunde.
Liverpool ligger dog bedst i svinget med ti point, mens Napoli har ni og Salzburg syv.
Liverpool skal i sidste spillerunde på besøg i østrigske Salzburg, mens Napoli hjemme tager imod Genk, der allerede har udspillet sin chance i Champions League.
Napoli vandt det første opgør mod Liverpool i gruppespillet med 2-0 på hjemmebane, og det var også italienerne, der lagde bedst ud onsdag aften på Anfield.
Efter godt 20 minutter gav det pote, og Napoli bragte sig på 1-0.
Giovanni Di Lorenzo fandt med en perfekt timet aflevering Dries Mertens, der tog løbet ned bag Liverpool-forsvaret, og alene med målmand Alisson Becker fejlede belgieren ikke, selv om skuddet faldt fra en spids vinkel.
Der gik dog flere minutter, før gæsterne kunne juble over målet, der først skulle ses igennem af VAR-dommerne for offside.
Liverpool pressede på og havde flere gode chancer, men først 20 minutter inde i anden halvleg lykkedes det Premier League-topholdet at udnytte en af mulighederne.
Forsvarsspiller Dejan Lovren fik hovedet på et flot udført hjørnespark af James Milner, og kroaten sendte bolden ind bag Alex Meret i Napoli-målet.
Også det mål skulle igennem VAR-systemet, inden det blev godkendt.
I Genk holdt Salzburg målfest. Patson Deka, Takumi Minamino, Hee-Chan Hwang og Erling Braut Haaland stod for de østrigske mål, mens Mbwana Samata pyntede på resultatet for Genk.
Sidste spillerunde i gruppe E er 10. december.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet