Liverpool er atter klar til at tage kampen op mod Manchester United, Chelsea og de øvrige tophold i Premier League.
Det vurderer målmand Jose Reina efter weekendens 1-1-kamp på Anfield mod United.
- Det er positivt, at vi nu er skuffede over, at det ikke lykkedes for os at slå Manchester United.
- Vi spiller helt klart bedre og vinder kampe, siger Jose Reina.
For et år siden var stemningen helt anderledes i traditionsklubben, der fik en skidt start på sæsonen. Det førte til en fyring af manager Roy Hodgson, der kort efter blev afløst af Kenny Dalglish.
Derudover er der blevet hentet spillere for omkring en milliard kroner, blandt andre Andy Carroll og Luis Suárez.
- Jeg håber, at indkøbene har hjulpet os til at lukke hullet til de andre hold.
- Det er stadig for tidligt at sige, om det er lykkedes. Det må vi vente med at se på, når sæsonen bliver afsluttet, siger målmanden.
Liverpool fik i sidste sæson kæmpet sig op på sjettepladsen i Premier League. Efter otte spillerunder af denne sæson indtager Liverpool femtepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned