Liverpool-manager: Agger starter inde på lørdag
Liverpools viceanfører Daniel Agger blev overraskende udskiftet efter en times spil i den dramatiske 4-3-sejr over Swansea i søndags.
Den danske landsholdsspiller var ikke skadet. Der var derimod tale om en ganske almindelig taktisk udskiftning.
Og Daniel Agger starter inde i lørdagens Premier League-kamp ude mod Southampton, fortæller Liverpool-manager Brendan Rodgers torsdag.
- Han har været forrygende til træning i denne uge, og han kommer til at spille. Han starter inde på lørdag, det er der ingen tvivl om, siger Rodgers til klubbens hjemmeside.
Der har siden søndagens tidlige udskiftning mod Swansea været en ubegrundet kritik af Daniel Agger, mener Liverpool-manageren.
- Der har været meget fokus på Daniel i denne uge, og det har været unfair. Det, der skete med Daniel, var ikke anderledes end, hvad der skete med enhver anden spiller.
- Bare fordi det er en forsvarsspiller, så bliver det fremhævet en smule mere. Men vi foretog en udskiftning, og vi vandt kampen.
- Det er ikke anderledes, end hvis en kantspiller, midtbanespiller eller en angriber bliver udskiftet, siger nordireren.
Liverpool er i øjeblikket nummer fire i Premier League - fire point efter førerholdet Chelsea - og alle udskiftninger handler kun om at vinde fodboldkampe, forklarer Rodgers.
- Jeg bedømmer ikke spillere efter, hvilken status de har i truppen. Det drejer sig om, hvad jeg tror, der er brug for i kampen på det givne tidspunkt.
- Vi lavede en udskiftning, og Daniel har taget det som den mand, han er, fastslår Rodgers.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned