Liverpool-manager: City vinder mesterskabet
Liverpool generobrede førstepladsen i Premier League mandag aften med 3-3 ude mod Crystal Palace.
Men resultatet er en kæmpe skuffelse for Liverpool, som førte 3-0 med lidt over 10 minutter tilbage af kampen.
Efterfølgende opgiver Liverpool-manager Brendan Rodgers nærmest mesterskabstitlen.
- Jeg tror, at Manchester City vinder nu. De har to hjemmekampe tilbage, så jeg tror, at de vinder, siger Rodgers ifølge TV3 Sport2.
Liverpool har med én kamp tilbage af sæsonen - hjemme mod Newcastle - 81 point. Manchester City har 80 point, men møder Aston Villa og West Ham på hjemmebane og har endda en målscore, der er ni bedre end Liverpools.
- Det er frustrerende. I 75 minutter var vi fantastiske mod Crystal Palace. Vi scorede tre mål, og vi burde have scoret flere mål, siger Rodgers, som siger følgende om afslutningen:
- Det var nærmest kriminelt, sådan som vi forsvarede til sidst.
Liverpool havde Daniel Agger på bænket i hele opgøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde