Liverpool-manager efter 2-2: Sæsonen begyndte i aften
Efter 2-2 mod Ludogorets er Brendan Rodgers tilfreds med at kunne afgøre Champions League-skæbnen mod Basel.
På papiret skuffede Liverpool igen, da det onsdag aften kun blev 2-2 ude mod bulgarske Ludogorets, men Liverpool kan trods alt spille sig videre til 1/8-finalerne i Champions League med en sejr over FC Basel hjemme på Anfield i sidste spillerunde.
Det pointerede Liverpools manager efter kampen.
- Jeg er tilfreds med, at vi går til den sidste kamp og selv kan afgøre det mod Basel på Anfield. Sådan havde jeg det allerede efter lodtrækningen, siger Brendan Rodgers til TV3+.
Han er presset efter en skuffende Champions League-indsats i de første fem runder og en 12. plads i Premier League.
- Jeg sagde til spillerne, at sæsonen begyndte i aften. Det har ikke været godt nok indtil videre.
Manageren erklærede sig tilfreds med præstationen onsdag aften. Her kom Liverpool tidligt bagud, men var foran 2-1 indtil den bulgarske udligning kort før tid.
- Vi fik et hurtigt tilbageslag, men kom alligevel tilbage og viste karakter. Vi havde chancer og kunne have bragt os foran både 3-1 og 4-1, så det er skuffende at kun få 2-2, siger Rodgers.
Liverpools skæbnekamp hjemme mod Basel spilles 9. december.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde