Liverpool-manager: Gjorde alt for at holde på Suarez
Liverpool bekræftede fredag salget af sin angrebsstjerne Luis Suarez til FC Barcelona. Trods den angiveligt enorme overgangssum havde Liverpool dog helst beholdt Suarez.
- Klubben har over en længere periode gjort alt for at forsøge at holde på Luis i Liverpool.
- Det er efter stor modvilje og lange diskussioner, at vi har imødekommet hans ønske om at flytte til Spanien til nye oplevelser og udfordringer, siger Liverpools manager, Brendan Rodgers, til klubbens hjemmeside.
Som topscorer i Premier League spillede Luis Suarez en stor rolle, da Liverpool i den forgangne sæson spillede med om mesterskabet i England.
- Luis er et specielt talent, og jeg takker ham for den rolle, han har spillet for klubben i de seneste to år, hvor jeg har været manager.
- Jeg tror, han vil være den første til at give mig ret i, at han har forbedret sig som spiller i den periode, siger Brendan Rodgers.
Han siger, at klubben nu vil kigge fremad for at skabe et Liverpool-hold, der trods Suarez' afsked vil blive endnu bedre til den kommende sæson.
27-årige Suarez, der kom fra Ajax Amsterdam i 2011, skifter til Barcelona på en femårig kontrakt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned