Liverpool-manager: Ingen kan gøre jobbet bedre
Trods den aktuelle krise mener Brendan Rodgers, at han er den rette til jobbet som Liverpool-manager.
Exit fra Champions League. En aktuel niendeplads i Premier League.
Sæsonen hidtil har været alt andet end tilfredsstillende for Liverpool, og manager Brendan Rodgers har formentlig kun sit job på grund af sidste sæsons meritter, hvor klubben overraskende var få runder fra at blive mester.
Trods skuffelserne i denne sæson mener manageren fortsat, at han er den rette til jobbet.
- Beskeden fra mig er klar. Jeg mener ikke, at nogen kan gøre jobbet bedre her.
- For syv måneder siden var vi tæt på at vinde mesterskabet meget uventet. Jeg havde tid til at arbejde med spillerne, og vi tog klubben til et sted, den ikke har været længe, siger Rodgers.
Inden denne sæson mistede han stjernen over dem alle Luis Suarez og har skullet køre flere nye spillere ind, påpeger han.
- Der har været en svær start med nye spillere, mindre tid til at coache og flere unge spillere. Vi er næsten begyndt forfra.
- Efter at have været her i to og et halvt år, erfaret hvad klubben handler om, og set hvad det kræver at få det bedste ud af spillerne, mener jeg ikke, at nogen er bedre rustet til at håndtere opgaven, siger manageren.
Søndag eftermiddag klokken 14.30 spiller Liverpool en af sæsonens største opgør. Klubben skal på besøg hos Manchester United, der efter fem sejre i træk ligger på tredjepladsen i Premier League.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned