Liverpool-manager: Mesterskabsdrømme er for fansene
Foto: Phil Noble /Scanpix
Phil Noble /Scanpix
Intet syntes at kunne stoppe Liverpool lige nu i Premier League. Søndag tog holdet den ottende sejr i træk ved at ydmyge Tottenham for anden gang i sæsonen. Denne gang med 4-0 på hjemmebane.
- At præstere på det niveau, som vi gjorde fra det første minut, er helt enormt. Vi er meget tilfredse med måden, vi spillede på, siger holdets manager, Brendan Rodgers, ifølge nyhedsbureauet DPA.
- Vi har vundet otte kampe i træk, og det nyder vi. Men det handler om at skulle tilbage på arbejde igen i næste uge, og vi har en hård kamp mod West Ham som den næste, fortsætter Rodgers.
Med sejren udnyttede Liverpool, at konkurrenterne i mesterskabskampen alle satte point til lørdag. Liverpool ligger nu alene i spidsen for Premier League med to point ned til Chelsea, der også har spillet 32 kampe.
Manchester City ligner den værste konkurrent fire point efter Liverpool, men for to kampe færre spillet. Alligevel spekulerer Rodgers ikke i mesterskabet.
- Drømmen er for fansene. De vil vinde titlen. Det er lang tid siden, men det er ikke i mine tanker. Vi vil bare forberede os og gøre det godt, og gør vi det, vil vi vinde kampe.
Den næste opgave venter på søndag ude mod West Ham, og søndagen efter er der lagt op til et nøgleopgør, når Manchester City gæster Liverpool på Anfield.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker