Liverpool-manager: Øget gæld påvirker ikke vores indkøb
Selv om Liverpool kører med underskud, så vil de røde tal ikke påvirke klubbens muligheder for at forstærke sig med nye spillere.
Det fastslår manager Brendan Rodgers, efter at klubbens gæld i det seneste regnskabsår er steget fra 65,4 til 87,2 millioner pund svarende til 747 millioner kroner.
- Jeg har fået forsikringer om, at det ikke kommer til at få betydning for mine muligheder for at bygge holdet op, siger Rodgers ifølge nyhedsbureauet AFP.
Liverpool er ejet af Fenway Sports Group, og manageren holder fast i, at det trods alt er gået fremad, efter at det amerikanske selskab købte klubben i efteråret 2010.
- Jeg synes, at man må give bestyrelsen og Fenway Sports Group masser af ros, for de overtog en stor gæld - næsten 400 millioner pund (3,4 milliarder kroner, red.) - så der er sket meget på kort tid samtidig med, at der er blevet investeret i holdet.
- De har overholdt alt, hvad de har lovet mig, og sagt til mig, at alle de penge, de har, vil blive brugt på holdet, så det bliver endnu bedre, siger Brendan Rodgers.
Rodgers var i sidste sæson manager i Michael Laudrups Swansea, men skiftede før denne sæson til Liverpool, der for øjeblikket er nummer syv i Premier League, 29 point efter topholdet Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker