Liverpool møder Villarreal i Europa League-semifinale
Michael Krohn-Dehli og Sevilla skal møde ukrainske Shakhtar Donetsk i semifinalerne i Europa League.
Liverpool skal møde Villarreal i semifinalerne i Europa League i fodbold.
Det står klart efter fredagens lodtrækning i Nyon.
Liverpool kvalificerede sig torsdag aften til semifinalerne med en spektakulær 4-3-sejr hjemme over Borussia Dortmund.
Efter 1-1 i den første kamp i Tyskland førte Dortmund 3-1 på Anfield cirka midtvejs i anden halvleg, inden Liverpool med tre mål vendte kampen på hovedet.
Det sidste mål blev scoret kort før tid, så Liverpool gik videre med samlet 5-4.
Sejren var ikke mindst en triumf for englændernes tyske manager, Jürgen Klopp, der i mange år stod i spidsen for Borussia Dortmund, hvor han blandt andet vandt to tyske mesterskaber.
Jürgen Klopp blev i oktober sidste år ansat i Liverpool som afløser for fyrede Brendan Rodgers.
Tyskeren har allerede ført Liverpool til finalen i Liga Cuppen, som klubben i februar dog tabte til Manchester City.
I den anden semifinale i Europa League mødes Sevilla og Shakhtar Donetsk.
Sevilla har vundet turneringen de seneste to sæsoner.
Før denne sæson fik klubben dansk islæt, eftersom Michael Krohn-Dehli blev hentet i Celta.
Sevilla måtte gennem straffesparkskonkurrence, før klubben besejrede Athletic Bilbao i kvartfinalen.
Efter at have vundet 2-1 ude tabte Sevilla hjemme med de samme cifre, inden det altså lykkedes for klubben at komme videre alligevel.
De fire semifinalister skal første gang i aktion 28. april, mens returkampene bliver spillet 5. maj.
Finalen bliver spillet 18. maj i Basel.
Ud over Europa League-trofæet er der en anden vigtig ting på spil, og det gælder både sportsligt og økonomisk.
Vinderen af Europa League kommer med i næste sæsons Champions League.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned