Argentineren Maxi Rodríguez blev med en scoring fem minutter før slutfløjt matchvinder for Liverpool, da den kriseramte engelske fodboldklub søndag besejrede Bolton 1-0 på udebane i Premier League.
Fernando Torres spillede flot argentineren fri med hælen og Maxi Rodríguez scorede sit første sæsonmål til stor lettelse for udeholdet, som dermed rykker over nedrykningsstregen.
Lige efter målet blev Christian Poulsen sendt på banen for forsvare føringen. Den danske landsholdsanfører havde igen blot fået en plads på Liverpools bænk fra kampens start.
Denne gang fik han dog selskab af en landsmand, men det var ikke af Daniel Agger. Han var slet ikke var med i truppen, men det var målmanden Martin Hansen til gengæld.
Situationen for Christian Poulsen og Agger ser altså fortsat kritisk ud, for manager Roy Hodgson satser tydeligvis på andre spillere under krisen.
Især må det pine Christian Poulsen, at Hodgson til den centrale midtbane har større tiltro til portugiseren Raul Meireles, der ligesom danskeren også er kommet til Liverpool i løbet af sommeren.
Portugiseren dannede central midtbaneduo med brasilianske Lucas. En arbejdsom duo, men det er netop også Christian Poulsens force at være meget arbejdsvillig, så det lover ikke godt for danskeren.
Liverpools største problem er stadigvæk at skabe chancer og score mål. Holdet er kun noteret for 10 mål i sæsonen, hvor der nu er spillet 10 kampe.
Liverpool har 12 point, hvilket skubber klubben tre point væk fra nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker