Liverpool skal undgå historisk nederlag til United
Liverpool og Manchester United mødes torsdag i en med spænding imødeset kamp i Europa League.
Der er meget på spil, når Englands to mest vindende fodboldklubber, Liverpool og Manchester United, torsdag aften mødes på Anfield i den første af to kampe i ottendedelsfinalerne i Europa League.
Først og fremmest kæmper holdene om at gå videre til kvartfinalerne, men en klubrekord er også på spil.
Liverpool har nemlig tabt de seneste fire kampe til ærkerivalen, og taber klubben igen, vil det være første gang i historien, at Manchester United tager fem sejre i træk over Liverpool.
Det faktum fylder dog ikke meget i hovedet på Liverpool-manager Jürgen Klopp.
- Manchester United har vundet de seneste fire kampe, men det betyder intet, siger tyskeren ifølge Reuters.
Jürgen Klopp blev ansat i Liverpool i oktober sidste år, og han har kun del i et enkelt af de fire nederlag.
I januar tabte Liverpool 0-1 til United på hjemmebane i Premier League.
Siden er der sket meget, og Liverpool er tæt på at have indhentet Manchester United, der ligger nummer seks i den engelske liga.
- Vi står i en helt anden situation. Vi har flere spillere til rådighed. Det skal vi benytte os af, siger Jürgen Klopp.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned