Liverpool-stjerne bliver skurk i Africa Cup
Sadio Mané (nummer 10) blev skurk i Africa Cup of Nations. Foto: AP/Sunday Alamba
AP/Sunday Alamba
Sadio Mané brændte på femte spark i straffesparkskonkurrencen mod Cameroun. Det blev afgørende.
Endnu en af forhåndsfavoritterne i Africa Cup of Nations er ude.
Lørdag aften tabte Senegal 4-5 til Cameroun efter straffesparkskonkurrence i kvartfinalen. Den ordinære kamp endte 0-0.
Det var Liverpool-spilleren Sadio Mané, som blev skurken for Senegal. Han gik frem som femte sparker, efter begge hold havde scoret på hver sine fire første forsøg.
Mané sparkede midt i målet, men forsøget blev reddet. Dernæst afgjorde Besiktas-angriberen Vincent Aboubakar kampen til Camerouns fordel.
Det sejrende hold havde AaB's Christian Bassogog med i hele kampen. Han var dog ikke blandt de fem udvalgte straffesparksskytter for Cameroun.
I semifinalen skal Cameroun møde vinderen af opgøret mellem DRCongo og Ghana. I den anden semifinale skal Burkina Faso møde enten Egypten eller Marokko.
Andre favoritter som Algeriet og Elfenbenskysten måtte forlade turneringen i Gabon allerede efter gruppespillet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet