Én ulykke kommer sjældent alene, siges det, og i fodboldklubben Liverpools tilfælde passer det meget godt.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at hele tre spillere skal holde pause i mellem to og seks uger, efter at de kom til skade, da Liverpool onsdag aften røg ud af FA Cuppen mod Reading fra den næstbedste række.
Værst står det til for topscorer Fernando Torres, som er ude i seks uger, fordi han skal have foretaget et indgreb i knæet.
Derudover er anfører Steven Gerrard ude i 14 dage, efter at han pådrog sig en mindre skade i Reading-kampen. I samme kamp beskadigede israeleren Yossi Benayoun et ribben, så han skal holde pause imellem tre og fire uger.
Skaderne er et stort tilbageskridt i Liverpools bestræbelser på at få vendt lykken i en helt igennem mislykket sæson.
Den pressede manager, Rafael Benitez, har garanteret en Champions League-plads i næste sæson, men spanierens popularitet er dalende.
- Benitez burde være trådt tilbage for lang tid siden. Klubben bliver nødt til at gøre det nu, siger Liverpool-legenden Ronnie Whelan til BBC.
Liverpool ligger nummer syv i Premier League og er allerede slået ud af Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned