Liverpool-træner kritiserer sit hold efter 6-3-sejr
Arne Slot har ført Liverpool til tops i sin første halvsæson i klubben. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Arne Slot kritiserer sine spillere for at stoppe med arbejde efter 5-1-målet og tillade Tottenham at score to.
Der var underholdning for alle penge, da Liverpool søndag baskede Tottenham på udebane med de usædvanlige cifre 6-3.
Liverpool-træner Arne Slot er dog ikke udpræget tilfreds med sit holds ageren fra Mohamed Salahs 5-1-scoring efter godt en times spil og frem til, at Luis Diaz lukkede ballet kort før tid.
Ind imellem scorede Tottenham nemlig to gange, og Liverpool-spillerne var for passive, mener hollænderen.
- Jeg var virkelig glad for det, jeg så den første times tid. Men derefter så man også, at uanset hvor gode spillere man har, så bliver der i denne liga straks skabt chancer imod dig, hvis du tror, du ikke behøver at løbe mere.
- Især mod Tottenham, fordi de er så gode med bolden. De skabte chancer, og de scorede to mål, så jeg var da glad, da vi scorede vores sjette, siger Slot ifølge Reuters.
Han trak på sit pressemøde siden en smule i land i forhold til tonen i sin kritik, men fastholder, at det defensive arbejde faldt drastisk i niveau.
- Hvis ikke du er der 100 procent, kommer det straks til at gøre ondt, siger han.
Liverpool holder julepause som etter i Premier League med fire point ned til Chelsea og har endda en kamp i baghånden.
Slot er glad, men også varsom.
- Selvfølgelig betyder det noget. Men I ved lige så godt som jeg, hvor svært det er at vinde ligaen. Man skal hele tiden køre på, og hver tredje dag skal man være på toppen. Det er ikke nemt, siger han.
Liverpool møder 2. juledag formsvage Leicester hjemme, inden man 29. december gæster West Ham i årets sidste kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker