Liverpool vil gøre alt for at holde på brasiliansk juvel
Liverpools Philippe Coutinho får ikke lov til at skifte klub denne sommer, hvis man skal tro udtalelser fra klubbens manager, Jürgen Klopp. Foto: /ritzau/AP/Kin Cheung
/ritzau/AP/Kin Cheung/arkiv
Der findes ikke en pris, som er høj nok til at få Philippe Coutinho væk fra Liverpool, siger Jürgen Klopp.
Vedvarende rygter i den engelske og spanske presse har kædet Liverpool-stjernen Philippe Coutinho sammen med FC Barcelona.
Men spanierne kan glemme alt om at købe den brasilianske kreatør, siger Liverpools manager, Jürgen Klopp, til Skysports.
Det engelske medie erfarer, at Liverpool onsdag har afvist et Barcelona-bud på cirka 740 millioner kroner for Coutinho. Noget som Klopp dagen efter ikke vil bekræfte, men han kommenterer gerne spekulationerne.
- Liverpool er ikke en klub, som er tvunget til at sælge spillere. Det står skrevet i sten. Så det betyder ikke noget, hvad de vil betale.
- Fra et finansielt synspunkt er der ikke en pris, som vi er tvunget til at slippe ham for. Der er ikke nogen pris, som vi vil acceptere, understreger Jürgen Klopp.
I sidste sæson hjalp midtbanespilleren med 13 mål og syv assist Liverpool frem til en fjerdeplads i Premier League. Klopp vil have ham til at blive i klubben for at få den endnu længere frem i tabellen.
- Vores mål er at have det bedste mulige hold. Så vi bliver nødt til at beholde vores bedste spillere og tilføje nye.
- I dag er ingen spillere umulige at få fat i. Men et salg er altid et spørgsmål om timing og et spørgsmål om den tid, man har til at finde en erstatning bagefter, siger Liverpool-manageren.
Klopp, Coutinho og co. tager lørdag hul på Premier League, hvor Liverpool skal en tur til Watford.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker